foto: JMOM

Jydernes aktioner

Her er et uddrag af Jyder Mod Overflødige Motorvejes aktioner:

JMOM til klimatopmøde i København (dec. 09)
Jyder Mod Overflødige Motorveje var selvfølgelig repræsenteret til klimatopmødet i december. Vi havde lejet en lejlighed for at medlemmer hele ugen kunne komme og bo samt deltage i de hundredvis af klimaaktiviteter, der var i København.

Sig det med blomster (apr. 09)
10.000 krokus blomstrer ved Molbomotorvejens krydsning med Grenåbanen.
Sammenhæng mellem stigende CO2-udledning og øget bilisme som følge af flere motorveje.

"Molbo-motorvejen" åbnet (sep. 08)
Motorvejsstykket Søften - Skødstrup indviedes fredag d. 5. september, og Jyder mod overflødige motorveje var naturligvis tilstede.

Aktion Ren luft i Århus (maj 08)
Se video fra aktionen: www.youtube.com/watch?v=jAXbZi1i9jA
Vi cyklede i roligt tempo rundt i Århus midtby med masker og sandwich'er på. Aktionen arrangeredes i samarbejde med 6 andre organisationer.

JMOM til infrastruktur-høring på Christiansborg (feb. 08)
Onsdag d. 27. februar 2008 afholdt Teknologirådet en høring med overskriften "Fremtidens infrastruktur". Høringen fandt sted i Landstingssalen på Christiansborg, og blandt de indbudte tilhørere var JMOM, repræsenteret ved Jette Søgaard, Svend Vestergaard Jensen og Thomas Tjørnehøj.

TV-høring om Kattegatbroen (feb. 08)
Tirsdag den 5. februar 2008 arrangerede TV2-Østjylland en høring om Kattegatbroen på Odder Højskole. Jyder Mod Overflødige Motorveje var repræsenteret med 6 medlemmer.

Ren luft-aktion i Århus (apr. 07)
Aktion i to trafikkryds i Århus Centrum.

Pinsetræf mod motorvejen (maj 05)
Århus Nord mod Motorvejen og Jyder Mod Overflødige Motorveje holder Pinsetræf.

Første spadestik (marts/april 05)
Første spadestik til byggeriet af motorvejen mellem Søften og Skødstrup gennem Egådalen.

Jyderne koger en Opel i protest (nov.03)
Sytten kilometer ny motorvej mellem Låsby og Århus blev indviet november 2003. JMOM havde stillet en gigantisk gryde op, hvor en rød Opel Ascona langsomt blev kogt mør.

Det gyldne dæk (nov. 02)
Jyderne overrækker ny trafikpris til trafikminister Flemming Hansen.

Aktionen i trætoppene (feb. 02)
Aktivister sad fra den 17. februar til den 28. juni 2002 i vejen for den fortsatte udbygning af Århus-Herning motorvejen oppe i de gamle træer, der skal fældes for at vejen kan bygges.

Jyderne lukker Vejdirektoratet (juni 01)
Vejdirektoratets motorvejskontor i Skanderborg blev lukket med et udsmykket kæmpetæppe den 11. juni 2001. Vi kræver, at det erstattes af et direktorat for bæredygtig trafik.

Vægmaleriet på motorvejsbroen (juli 00)
Aktivister fra Jyder Mod Overflødige Motorveje har søndag den 16. juli 2000 sammen med billedkunstnerne Thomas Kruse og Fin H. Hansen dekoreret en motorvejsbro sydvest for Hammerum.

Blokaden i ådalen (maj-juni 00)
Jyder Mod Overflødige Motorveje blokerede byggeriet af Århus-Herning motorvejen fra den 31. maj til den 14. juni 2000 ved en bevidst fredelig, ikke-voldelig og åben aktion.